Jelling 017 01
Jelling 018
Jelling 019
Jelling 020
Jelling 021
Jelling 022
Jelling 024
Jelling 025
Jelling 026
Jelling 029
Jelling 030
Jelling 031
Jelling 032
Jelling 033
Jelling 034

Sogneudflugt til Jelling

På et menighedsrådsmøde i august behandlede vi en henvendelse, vi havde fået fra Haderslev Stift.

Stiftsrådet havde besluttet at fokusere på gudstjenesten: Hvad sætter vi pris på i gudstjenesten, hvad fungerer godt, hvorfor gør vi, som vi gør, og er der noget, der ville fungere bedre, hvis det var anderledes?

For at kunne overveje disse spørgsmål, kunne det være at man kunne hente inspiration ved at møde andre. Derfor havde Stiftsrådet opfordret syv ?par? menigheder til gensidigt at besøge hinanden i løbet af de første tre måneder af 2011. Løjt og Jelling var blevet parret med hinanden ? vi ved ikke hvorfor. Men både i Løjt og i Jelling var vi straks med på ideen og gik i gang med at planlægge.

 

Det var vigtigt at både kirkebetjening, menighedsråd og menigheden kunne deltage, så tilbuddet skulle ud til alle i kirkebladet. Og interessen var stor. Der var 56 tilmeldte, som søndag den 30.januar kunne sætte sig i bussen ved Forsamlingshuset kl. 9 og i smukt solskin køre mod Jelling.

Der var sørget for hjemmebagte boller, kaffe og te i bussen undervejs og snakken gik livligt.

Vi ankom kort før gudstjenestens begyndelse kl.10,30 til en allerede pænt fyldt kirke ? der var også barnedåb.

 

Efter gudstjenesten var vi inviteret til frokost og samtale sammen med den lokale menighed i sognehuset, hvor Jelling menighedsråd havde dækket fint op med frokostbuffet. OG DER BLEV SNAKKET!

Samtalen foregik væsentligst rundt omkring bordene, hvor vi sad blandet, men der blev også samlet op til sidst. Der var mange emner i spil, og jeg nævner her både nogle, der var i spil ved mit bord og i den fælles opsamling.

Placeringen af højmessen kl. 10,30 blev der spurgt til.  Tidspunktet var blevet rykket efter ønske fra menigheden ved et ?visionsmøde?, af hensyn til børnefamilier og præsternes tjeneste i tre samarbejdende sogne. Vi hæftede os ved, at både indgangs- og udgangsbøn var anderledes end i Løjt, og forholdet mellem det velkendte og det nye blev drøftet. Ved én af salmerne blev der akkompagneret på kirkens flygel og ikke orglet, det blev der spurgt til og diskuteret. På alle kirkebænke lå der en trykt oversigt over højmessens forløb. Vi har netop i menighedsrådet drøftet, om det var en god idé. Det var der delte meninger om ? også i Jelling. Der blev tilbudt børnepasning i sognehuset under prædikenen ? også den ordning blev drøftet.

Et emne, der havde optaget mange, var en meget dominerende fotograf i dåbsfølget, som præsten forsøgte at standse under dåben. Det førte til en lang diskussion om, hvordan man bedst sikrer ro og tilstedeværelse i øjeblikket både for menighed og dåbsfolk ? og tilgodeser ønsket om at forevige betydningsfulde begivenheder i familien.

Vi spurgte til om de holdt særlige gudstjenester. Et par gange om året var der familiegudstjenester for børnefamilier med spisning bagefter. Kirkekaffe var der også med mellemrum, og en gang hvert halve år ?Café?, hvor menigheden kunne drøfte visioner og ønsker.

Kirkerummet i Jelling er nyistandsat, enkelt og smukt, men mindre og helt anderledes end i Løjt.

Man kan overveje, hvad det betyder for gudstjenesten og oplevelsen af den. Det og meget andet vil vi kunne snakke om, når menigheden fra Jelling kommer på besøg i Løjt søndag den 20. marts.

Det glæder vi os til.

 

Besøget i Jelling sluttede med en forevisning af kirken og fortælling om det særlige ved at være menighedsråd ved en kirke, der i den grad er i arkæologers og Nationalmuseets fokus. I fem år havde de været uden kirke i forbindelse med udgravninger og restaurering. Vi vandrede derefter over til museet Kongernes Jelling og fik dér kaffe og lagkage inden hjemturen ? stadig i solskin. Det blev en god dag.

 

Dorthe Esbjørn Holck

Konfirmation 2017

Datoer fremover - læs mere her


 

 

 

Gudstjenester

Til toppen